Business i Thisted: Erhvervsvenlighed, arbejdskraft og partnerskaber prægede udviklingen

I maj 2026 var erhvervsudviklingen i Thisted Kommune præget af et skærpet fokus på rammevilkår for virksomheder, rekruttering af arbejdskraft og konkrete samarbejder mellem kommune, uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder. Flere initiativer, der var besluttet tidligere på året, slog igennem i den daglige kontakt mellem forvaltning og erhvervsliv, mens debatten om kommunens placering i målinger af lokal erhvervsvenlighed fortsat dannede bagtæppe for politiske prioriteringer og nye projekter.

Kort overblik

I løbet af maj 2026 stod det klart, at Thisted Kommune fortsat arbejdede målrettet med at forbedre den lokale erhvervsvenlighed, efter at kommunen i 2025 havde oplevet et markant fald i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Dansk Industri havde året før registreret et fald fra en samlet 50. plads i 2024 til en 60. plads i 2025, hvilket betød, at kommunen lå i den nederste halvdel blandt landets 98 kommuner.[3] Denne placering blev brugt aktivt som afsæt for både politiske drøftelser og konkrete tiltag rettet mod virksomhederne.

På arbejdskraftområdet fyldte rekruttering og fastholdelse af både danske og internationale medarbejdere meget i dialogen mellem virksomheder og Thisted Kommune. Kommunen havde allerede i april lanceret et samlet tilbud til erhvervslivet, hvor Tilflytterservice og Virksomhedsservice tilbød hjælp til blandt andet rekruttering på internationale jobmesser, opbygning af netværk samt udvikling af interkulturel ledelse og mangfoldighedsledelse.[4] I maj var fokus rettet mod at få flere virksomheder til at bruge tilbuddene i takt med, at mangel på kvalificeret arbejdskraft påvirkede driften i flere brancher.

Samtidig satte lokale partnerskaber mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet sig tydelige spor. Et centralt eksempel var samarbejdet mellem byggemarkedskæden Davidsen og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU Erhverv, hvor unge med særlige behov fik mulighed for at blive en del af en virksomhedsarbejdsplads i Thisted.[6] Initiativet havde både social og erhvervsmæssig betydning ved at bidrage til et bredere rekrutteringsgrundlag og skabe konkrete forløb, som kunne munde ud i tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunens erhvervsafdeling og de lokale erhvervsaktører arbejdede desuden videre med et større projekt om forbedring af erhvervsvenligheden, som var blevet godkendt i det lokale erhvervs-, klima-, miljø- og teknikudvalg (EKMTU). Oplægget var udarbejdet i et samarbejde mellem DI Thy, Erhvervsforum og Thisted Kommunes egen erhvervsafdeling og havde planlagt opstart i 2026.[1] I maj handlede en væsentlig del af indsatsen om at forberede implementeringen sammen med virksomhederne, så målsætninger og indsatser kunne omsættes til ændringer i mødet mellem erhvervsliv og kommune.

Erhvervsvenlighed og rammevilkår

Debatten om Thisted Kommunes erhvervsvenlighed var i maj 2026 stadig stærkt påvirket af Dansk Industris seneste undersøgelse, hvor kommunen var faldet fra en 50. plads i 2024 til en 60. plads i 2025 i målingen af lokal erhvervsvenlighed.[3] Ifølge DI’s opgørelse betød faldet, at Thisted Kommune havde bevæget sig væk fra den øvre del af ranglisten, hvor kommunen tidligere havde ligget tættere på toppen. Pressedækning fra Dansk Industri mindede om, at Thisted få år tidligere havde været blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner, men at udviklingen igen var gået i den forkerte retning.[2][3] For virksomhederne satte det fokus på både sagsbehandling, dialog og infrastruktur som centrale konkurrenceparametre.

På baggrund af udviklingen i målingerne havde det politiske niveau i foråret 2026 lagt vægt på at styrke samarbejdet med erhvervslivet. I EKMTU var der godkendt et oplæg, udarbejdet af DI Thy, Erhvervsforum og Thisted Kommunes erhvervsafdeling, med et projekt, der skulle igangsættes i 2026.[1] Oplægget blev omtalt som et samlet forsøg på at løfte erhvervsvenligheden gennem konkrete initiativer, og i maj arbejdede parterne med forberedelse, prioritering og forventningsafstemning. For virksomhederne var det især relevant, at der blev lagt vægt på at forbedre rammerne for dialog og service i den kommunale kontakt.

Den kommunale debat om erhvervsvenlighed tog blandt andet afsæt i, at Dansk Industris undersøgelse omfattede områder som infrastruktur, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling og brugen af lokale leverandører.[3] Når Thisted Kommune lå på en 60. plads ud af 98 kommuner, markerede det et signal til både politikere og forvaltning om, at virksomhederne oplevede udfordringer i den samlede erhvervsservice. I maj var der fokus på, hvordan kommende initiativer kunne målrettes de indikatorer, hvor kommunen havde klaret sig svagest, og hvor virksomhederne efterspurgte ændringer.

Den lokale presse dækkede i perioden især udfordringen med at vende den negative placering, men også det fælles ansvar, som både kommunen og erhvervslivet bar for at løfte udviklingen. I dækningen indgik citater fra lokale DI-repræsentanter, der pegede på, at Thisted tidligere havde været en af landets mest erhvervsvenlige kommuner, og at der dermed fandtes erfaringer at bygge videre på.[2] For virksomhederne betød det, at kritikken ikke kun blev opfattet som et problem, men også som et udgangspunkt for at få genoplivet tidligere styrker i samarbejdet mellem kommune og erhverv.

Et gennemgående tema i maj var derfor, hvordan rammevilkårene kunne forbedres uden at øge administrative byrder eller forlænge processer. Diskussionerne handlede blandt andet om at sikre mere gennemsigtige procedurer, hurtigere svartider og bedre koordinering mellem forvaltningens fagområder ved større projekter. Selvom der i maj ikke blev afsluttet større konkrete ændringer, havde processen betydning for virksomhedernes forventninger til resten af 2026, fordi den viste, at kommunen tog målingerne fra Dansk Industri alvorligt og var i gang med et struktureret udviklingsarbejde.

Arbejdskraft, tilflytning og international rekruttering

Adgangen til kvalificeret arbejdskraft var i maj 2026 fortsat et af de mest presserende erhvervstemaer i Thisted Kommune. Kommunens egen Tilflytterservice og Virksomhedsservice havde i april introduceret et nyt samlet tilbud til virksomheder, der ønskede hjælp til at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere.[4] Tilbuddet omfattede blandt andet støtte til rekruttering på internationale jobmesser, formidling af netværk og kontakt til lokale foreninger samt hjælp til at udvikle interkulturel ledelse og trivsel på arbejdspladsen.[4] I maj arbejdede erhvervsaktører og kommune med at udbrede kendskabet til ordningen, så flere virksomheder kunne bringe den i anvendelse.

For virksomheder i Thisted Kommune havde ordningen betydning, fordi den samlede en række funktioner, som ellers ville have krævet omfattende ressourcer for den enkelte virksomhed. Tilflytterservice tilbød blandt andet hjælp til bosætning, onboarding og integration i lokalsamfundet, mens Virksomhedsservice bidrog med rekruttering, kompetenceafklaring og opkvalificering af medarbejdere.[4] I maj blev der arbejdet med at udvikle konkrete forløb for virksomheder, der stod over for rekruttering af specialiserede profiler, hvor lokal arbejdskraft var begrænset.

Det nye tilbud havde også til formål at styrke kommunens samlede attraktivitet som arbejdssted for internationale medarbejdere og deres familier. Ved at koble erhvervsliv, netværk og foreningsliv sammen ønskede Thisted Kommune at øge sandsynligheden for, at medarbejdere blev i området og dermed gav virksomhederne en mere stabil tilgang af kompetencer.[4] I maj handlede en del af den praktiske indsats om at udbygge kontakterne mellem virksomheder og civilsamfund, så nye tilflyttere hurtigere fik fodfæste i både arbejdsliv og fritidsliv.

Hos Virksomhedsservice var den direkte kontakt til arbejdsmarkedet central. Kontaktenydelsen omfattede hjælp til rekruttering, kompetenceafklaring og opkvalificering af medarbejdere, og den blev i maj målrettet brancher, der oplevede særligt pres på arbejdskraften.[4] Det gav virksomhederne en indgang til at drøfte både kortsigtede rekrutteringsbehov og langsigtet udvikling af medarbejdernes kompetencer i sammenhæng med de muligheder, der fandtes i det offentlige system for kurser og efteruddannelse.

Det samlede fokus på tilflytning og international rekruttering indgik samtidig i kommunens bredere strategi for bosætning og demografi. I en tyndt befolket egn som Thy havde det for virksomhederne direkte betydning, om nye medarbejdere kunne se sig selv i lokalområdet på længere sigt. I maj blev rekruttering derfor ikke kun behandlet som et spørgsmål om stillingsopslag, men også som et spørgsmål om rammerne for familieliv, kultur- og fritidstilbud, som blandt andet blev synliggjort gennem den kommunale eventplatform Thy360, der samlede arrangementer og begivenheder i hele Thy.[7]

Uddannelse, inklusion og samarbejde med virksomheder

Et konkret eksempel på samspillet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner var i maj 2026 samarbejdet omkring STU Erhverv i Thisted. På kommunens hjemmeside blev det i 2026 beskrevet, hvordan byggemarkedet Davidsen i Thisted havde åbnet dørene for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU Erhverv.[6] Her fik unge med særlige behov mulighed for at deltage i et tilpasset uddannelsesforløb i en aktiv erhvervsvirksomhed. I maj var ordningen et centralt referencepunkt for drøftelser om, hvordan virksomheder i Thisted Kommune kunne medvirke til at skabe plads til flere grupper på arbejdsmarkedet.

Samarbejdet mellem Davidsen og STU Erhverv blev fremhævet som et eksempel på, hvordan en konkret virksomhed kunne bidrage til at skabe praksisnære læringsforløb, der både styrkede de unges kompetencer og gav virksomheden mulighed for at lære potentielle fremtidige medarbejdere at kende.[6] For Thisted Kommune havde denne type partnerskaber betydning i forhold til at mindske afstanden mellem uddannelsestilbud og virksomhedernes hverdag. I maj indgik eksemplet i den bredere fortælling om, hvordan arbejdsmarkedet kunne åbnes for unge med særlige behov gennem målrettede samarbejdsmodeller.

For erhvervslivet i Thy havde STU Erhverv-samarbejdet desuden en signalværdi. Det viste, at en større privat aktør var villig til at investere tid og ressourcer i en gruppe unge, der traditionelt havde haft sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.[6] I maj blev erfaringerne brugt i dialogen med andre virksomheder, der overvejede lignende aftaler eller praktikforløb. Erhvervs- og beskæftigelsesområdet i kommunen kunne dermed pege på et konkret caseforløb, der allerede var etableret og fungerede i praksis.

Den lokale erhvervskontakt blev i høj grad understøttet af kommunens organisering af Erhverv og Beskæftigelse, som havde adresse i Skolegade i Thisted og fungerede som indgang for både virksomheder og borgere til arrangementer, netværk og faglige oplæg.[5] I maj blev de eksisterende netværk brugt til at formidle erfaringer om, hvordan virksomheder kunne samarbejde med uddannelsesinstitutioner, både i forhold til STU-forløb og andre uddannelses- og praktikmodeller. Ved at samle kontaktfladerne i én organisatorisk enhed kunne Thisted Kommune gøre det mere overskueligt for virksomhederne, hvor de skulle henvende sig.

Inklusionstemaet havde på den måde både en social og en erhvervsmæssig dimension. For virksomhederne i Thisted Kommune var det relevant, fordi det udvidede feltet af potentielle medarbejdere, samtidig med at der blev arbejdet med tilstrækkelig støtte og mentorordninger. I maj blev der lagt vægt på, at dette ikke kun var et socialpolitisk projekt, men også en del af den samlede strategi for at sikre flere hænder og hoveder til det lokale arbejdsmarked, særligt i brancher med mangel på arbejdskraft.

Lokal erhvervsservice, netværk og events

Den daglige kontakt mellem erhvervsliv og kommune foregik i maj 2026 i høj grad gennem erhvervsservice, netværkstilbud og faglige arrangementer. Under en samlet indgang for Erhverv og Beskæftigelse i Thisted Kommune blev der i perioden udbudt møder og events via en tilmeldingsplatform, hvor virksomheder og andre aktører kunne registrere sig til relevante aktiviteter.[5] Platformen samlede information om arrangementer, der spændte fra temamøder om arbejdskraft til mere generelle netværkssamlinger, og var med til at strukturere kontakten mellem kommunen og erhvervslivet.

For virksomhederne i Thisted Kommune havde disse aktiviteter betydning, fordi de gav adgang til opdateret viden og direkte dialog med både kommunale medarbejdere og andre lokale aktører. I maj blev møderne brugt til at drøfte konkrete udfordringer, for eksempel omkring rekruttering, opkvalificering og samarbejde om udsatte målgrupper på arbejdsmarkedet. Når erhvervsservice og beskæftigelsesindsats blev koblet tæt sammen, blev det lettere for virksomhederne at få overblik over, hvilke tilbud og støtteordninger der kunne bringes i spil i det enkelte tilfælde.

Det lokale eventsite Thy360, der var drevet af Thisted Kommune i samarbejde med KultuNaut, fungerede samtidig som en fælles kalender for arrangementer og events i Thy.[7] Selvom sitet primært var rettet mod kultur- og fritidslivet, havde det indirekte betydning for erhvervslivet ved at synliggøre områdets aktiviteter og styrke Thy som et attraktivt sted at bo og arbejde. I maj blev platformen løbende brugt til at formidle større events, som havde potentiale til at tiltrække besøgende og aktivitet til lokalområdet, hvilket også kunne mærkes i detailhandel, turisme og serviceerhverv.

Kommunens fokus på erhvervsservice gik i maj hånd i hånd med bestræbelserne på at forbedre erhvervsvenligheden. I den lokale mediedækning blev det fremhævet, at forbedringerne blandt andet skulle komme gennem en tættere dialog og mere opsøgende service over for virksomhederne, så kontakt ikke kun fandt sted i forbindelse med sagsbehandling eller tilsyn.[1] For erhvervslivet betød denne tilgang, at relationen til kommunen i højere grad blev bygget op som et samarbejde frem for en ren myndighedskontakt, hvilket kunne skabe bedre forudsætninger for udviklingsprojekter og investeringer.

En del af erhvervsservicearbejdet i maj handlede også om at koordinere med regionale og nationale aktører, herunder erhvervshuse og brancheorganisationer, for at sikre, at lokale virksomheder fik adgang til rådgivning om for eksempel eksport, digitalisering eller grøn omstilling. Selvom Thisted Kommune ikke selv stod for alle disse tilbud, fungerede kommunen som bindeled og vejviser, så virksomhederne kunne finde frem til de relevante programmer. For mange mindre virksomheder var denne form for guidefunktion afgørende for at udnytte de muligheder, der fandtes uden for kommunen.

Data og nøgletal om erhvervsklimaet

Diskussionen om erhvervsklimaet i Thisted Kommune i maj 2026 tog i høj grad udgangspunkt i data fra Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. I undersøgelsen fra 2025 var Thisted Kommune placeret som nummer 60 ud af landets 98 kommuner, efter at have ligget nummer 50 året før.[3] Ifølge Dansk Industri var placeringen udtryk for virksomhedernes samlede vurdering af en række forhold, herunder kommunal sagsbehandling, infrastruktur, arbejdskraft og overordnede erhvervsrammer.[3] Disse tal blev løbende brugt som reference i både politiske drøftelser og mediernes dækning.

Den historiske udvikling i DI-målingen var central for forståelsen af situationen. I tidligere år havde Thisted Kommune været blandt de kommuner, der lå væsentligt højere i målingerne, og Dansk Industri mindede i sine pressemeddelelser om, at kommunen tidligere havde været placeret blandt landets mest erhvervsvenlige.[2][3] Faldet til en 60. plads i 2025 illustrerede derfor et relativt stort skift i virksomhedernes oplevelse over få år.[2][3] I maj blev den historiske reference brugt som argument for, at det var realistisk at forbedre placeringen igen, fordi kommunen tidligere havde vist, at et højt niveau var muligt.

For at skabe et mere overskueligt billede af udviklingen blev DI-målingens overordnede resultater ofte præsenteret i simple opgørelser. En typisk sammenstilling så således ud:

År	Placering i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed
2024	Nr. 50 ud af 98 kommuner
2025	Nr. 60 ud af 98 kommuner

Tabellen illustrerede det ti pladser store fald mellem 2024 og 2025, som fortsat satte rammerne for erhvervsdebatten i 2026.[3]

I maj 2026 var der endnu ikke offentliggjort nye tal for 2026, og diskussionerne tog derfor fortsat udgangspunkt i 2025-målingen og de erfaringer, som virksomhederne havde gjort sig siden da. Forskellige aktører – herunder DI Thy, Erhvervsforum og Thisted Kommunes erhvervsafdeling – brugte data til at identificere, hvor indsatsen skulle skærpes.[1][3] Det gjaldt eksempelvis de indikatorer, hvor Thisted Kommune lå under landsgennemsnittet, og hvor der kunne sættes målrettet ind med ændringer i sagsgange eller nye servicekoncepter.

Selvom data fra DI ikke dækkede hele billedet af erhvervslivet i Thy, gav målingerne et fælles sprog for at drøfte styrker og svagheder i det lokale erhvervsklima. I maj blev tallene kombineret med viden fra virksomhedernes daglige kontakt med kommunen, blandt andet gennem møder og netværk i regi af Erhverv og Beskæftigelse.[5] For virksomhederne var det vigtigt, at de statistiske placeringer blev omsat til konkrete initiativer, der kunne mærkes i praksis, og som kunne være med til at styrke lysten til at investere og udvikle aktiviteter i Thisted Kommune.